SENGEVÆDNING

Er du en af dem eller har børn som har problemer med at holde på vandet når det gælder. Hvad enten det er om natten eller om dagen, så findes der også en løsning til dig, så du vil kunne leve et helt normalt liv uden sengevædning.

Folk med sengevædning har oftest et normalt tissemønster om dagen. Nogle har imidlertid hyppig vandladning om dagen og nogle gange intens vandladningstrang.

Nogle mennesker tisser om natten, fordi urinmængden er for stor i forhold til den mængde, urinblæren kan rumme, hos andre fordi blærekapaciteten er for lille.

Normalt sender en fuld blære signaler til hjernen, som vækker vedkommende. Folk med sengevædning vågner typisk ikke i disse situationer.

Det har desuden vist sig, at børn/voksne med sengevædning sover tungere end andre og er vanskeligere at vække.

Hos de fleste børn er problemet en forsinket modning af de komplicerede signalsystemer fra hjernen til nyrerne, som normalt sørger for en lavere urinproduktion om natten, og som bidrager til viljemæssig kontrol over vandladningen. Modningen af dette system varierer fra person til person.

Enuresis kan i sjældne tilfælde skyldes fysisk sygdom, som for eksempel nedsat blærekapacitet på grund af infektion eller anden sygdom i urinvejene, eller sygdom i nervesystemet.

En psykisk lidelse kan også ligge bag.

Stress kan være en udløsende faktor.

Arv er af stor betydning. Op mod 75 % af børn med dette problem har forældrene haft samme problem. "Psykosocial" belastning i familien, for eksempel skænderier og støj hjemme, rusmisbrug osv. kan udløse gener. Men det er vigtigt at huske på, at de allerfleste børn med enuresis kommer fra stabile familier uden disse problemer.